Nakskovspejdernes historie

Her under er der udklip fra diverse “gamle” spejder arrangementer, samt lidt historie om gruppen.Vi har desværre ikke så megen info om gruppens historie, men har du noget info så send det til: info@nakskovspejderne.dk eller ring på tlf: 70261541.

Historie:

Den allerførste pigetrop i Nakskov blev startet i slutningen af 1921 med Fru konsul Wiingaard som tropsfører. En stor hjælp og støtte fik pigerne af Carl Schillerup, som havde startet 1. Nakskov drengetrop 13 jan. 1921.

Carl havde forinden været spejder 10 år i Øbro trop i København. I løbet af meget kort tid var pigetroppens medlemstal oppe på 30. I 1922 deltog 4 patruljeførere på kursus på Brahetrolleborg slot. Kurset foregik mest i køkkenet. Sådan var det jo dengang. Efter nogle år gled pigetroppen lige så stille ud. Ingen ved rigtigt hvorfor, en ny pigetrop så dagens lys den 23 november 1932. Takket være fru arkitekt Ørnsholt, som lagde et stort arbejde i pigetroppen og pigernes aktiviteter.

Den første sommerlejr- sommeren 1933 forgik ved Maglehøj, hvor ca. 10 piger deltog. ( Var det mon dén lejr hvor drengetroppen lå i nærheden og i nattens mulm og mørke hev pigernes teltpløkke op – og hvor pigerne næste morgen bandt ophavsmanden ( Ernst Kr.) til flagstangen!

Herunder er der link til gamle avisudklip.

Udklippene er gemt i PDF. filer.

40 års jubilæum A

40 års jubilæum B

40 års jubilæum C