Hos Nakskovspejderne har vi: mikroer, minier, juniorer og trop. Fælles for alle afdelinger er at vi arbejder i patruljesystemet. Det vil sige små grupper, hvor de ældste hjælper og leder de yngre. Lederne vejleder og underviser spejderne, så det fungerer bedst muligt.

Man kan lære meget som spejder, men det vigtigste er at samarbejde og respektere hinanden. Det lærer vi bedst på ture, hvor vi udfordres og kommer tættere på hinanden. Her lærer vi også at sætte pris på hinandens egenskaber, forstået på den måde, at vi er gode til noget forskelligt, men samarbejde er en metode til at nå større mål. Da dette er væsentligt accepterer vi ikke mobning hos Nakskovspejderne.

Det er ikke for ingenting, at mange virksomhedsledere fremhæver deres spejdertid, når de forklarer, hvorfor de er blevet til gode ledere.

Som spejder lærer man mange ting, som man kan bruge resten af livet. Vi kan nævne:

  • At tænde et bål uanset vejr og vind.
  • Vi bliver bedre til at samarbejde.
  • At binde noget sammen med besnøringer og knob.
  • Vi lærer at sætte pris på hinandens værdier og egenskaber.
  • Grundlæggende førstehjælp.
  • At finde vej på landkort og vi kan finde verdenshjørnerne.
  • Vi lærer også en masse kreativt blandt andet at arbejde i læder.
  • Vi bliver gode til at lave mad over bål.
  • Vi bliver mere selvstændige og gode til at klare tingene.
  • Der er også morse, koder, hike, natløb, spor i naturen og meget, meget mere.

Det er sejt at gå til spejder – vi kan klare mere end mange andre.

Klik på undermenuerne og se en beskrivelse af afdelingerne.